Stress symptomer, søvnbesvær eller udfordringer med at finde vej i livet? Eller trænger din trivsel til et “eftersyn”?
Har du stress symptomer? Jo tidligere i forløbet du kontakter mig jo bedre, des kortere vej er der til at få det bedre.
Stress er en tilstand af fysisk og psykisk ubalance og bestemt ikke sundt i længden. Stress er komplekst, og handler om mange faktorer i vores tid og samfund som belaster os. Stressreaktion udvikles, når vi oplever langvarige belastninger. Vi må have redskaber til at tackle de pressede situationer, der uundgåeligt vil opstå såvel på vores arbejdspladser som privat. Det kan også handle om vores eget indre forventningspres!
Stress er ikke blot er et moderne fænomen. Det skal tages alvorligt og handler om balance i mange af livets sammenhænge. Det er vigtigt at håndtere og tage ansvar for på flere niveauer.
I en stressproblematik kan der ofte være behov for at se mange forskellige perspektiver, og det er vigtigt at være tydelig i forhold til ansvarsfordeling og struktur omkring den enkelte. Et samarbejde med omgivelserne, eksempelvis arbejdspladsen, kan være relevant. Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab, hvorfor der skal ske ændringer både i omgivelserne og hos den enkelte, hvis tilbagefald skal undgås. I stresshåndtering er det væsentligt at have blik for både det individuelle niveau (privat som arbejdsmæssigt) samt gruppe-, ledelses-, og organisationsniveau. Jeg hjælper dig med at finde de redskaber, du har brug for, og bistår dig i at genskabe din energi, balance og handlekraft.
Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad der belaster og hvorfor. Ligeledes kan jeg hjælpe med at få skabt bevidste og brugbare beslutninger, så du får skabt dine handle muligheder og får struktur på dine tanker. Jeg arbejder handlings- og procesorienteret, også med de små ting i hverdagen. En problematik, stor som lille, kan også være med til at skabe forandring arbejdsmæssigt som privat.
Jeg har siden 2001 arbejdet med mennesker i svære situationer. Jeg har kendskab til systemerne omkring mennesker, herunder stort arbejdsmarkedskendskab, indgående kendskab til kommunale procedurer, sundhedsvæsnet, etc.
Bliv kontaktet
Nogle har blot brug for en enkelt samtale, mens andre har brug for op til 10 samtaler, men det er min erfaring at langt de fleste er succesfyldt videre efter 2-5 samtaler.
Ring og hør mere om, hvad jeg kan tilbyde dig eller din arbejdsplads.